Dansk sprogmodel Mimir slår tech-giganterne – og ombudsmanden sætter nu kommunernes AI under lup
Danmark har fået sin egen sprogmodel. Forskere fra Syddansk Universitet har sammen med odensianske Ordbogen lanceret DFM Mimir v1 – en dansk sprogmodel, der ifølge folkene bag præsterer på niveau med internationale modeller, der er op til fem gange større. Samme morgen meddeler Folketingets Ombudsmand, at kontoret nu går i gang med at granske kommunernes brug af AI. To nyheder, der tilsammen tegner et billede af en modnende AI-branche i Danmark: Modellerne bliver mindre, mere effektive – og samtidig kommer der mere øje på, hvordan de bruges ansvarligt.
Mimir: En lille model, der leverer stort
Mimir har kun én milliard parametre, men slår ifølge udviklerne de internationale tech-giganternes modeller på flere områder. Modellen blev trænet i knap tre uger på syntetisk data, og Ordbogen.dk kalder den "verdens bedste sprogmodel i sin klasse."
Det interessante er ikke mindst, hvad en lille model kan betyde for digital suverænitet. Ifølge folkene bag Mimir er det nu for første gang "realistisk, at Danmark og EU selv kan udvikle og drive konkurrencedygtige AI-modeller – og blive digitalt suveræne på AI." Pointen er, at skoler, hospitaler, myndigheder og virksomheder kan bruge AI udviklet i Danmark, uden at følsomme data forlader landet.
| Mimir v1 | Internationale modeller | |
|---|---|---|
| Parametre | 1 mia. | Op til ~5 mia. i samme klasse |
| Træning | ~3 uger på syntetisk data | Måneder på store datasæt |
| Suverænitet | Trænet og kørt i Danmark | Ofte i USA |
Ombudsmanden kigger på kommunernes AI
Samme dag meddeler Folketingets Ombudsmand, at AI er et særligt fokusområde i år. Kontoret går nu i gang med at undersøge, hvordan kommunerne bruger AI – ikke mindst til at håndtere direkte henvendelser fra borgere og til sagsbehandling.
En række kommuner skal i første omgang redegøre for deres arbejde med AI-modeller. De skal blandt andet svare på, hvordan de lever op til de forvaltningsmæssige grundkrav – herunder notatpligt, vejledningspligt og saglighed – når de anvender AI. Kommunerne skal desuden fortælle om eventuelle tilfælde, hvor AI har været anvendt på en "problematisk måde."
Undersøgelsen er et tegn på en vigtig tendens: Når AI flytter ind i forvaltningen, følger ansvarlighedskravene med.
Hvad betyder det for danske virksomheder?
To ting springer i øjnene – og de rammer lige ind i det, danske virksomheder ofte spørger os om hos Naitive.
For det første: Store modeller er ikke altid nødvendige. Mimir viser, at en velvalgt, mindre model kan klare mange opgaver til en brøkdel af prisen og med markant mindre energiforbrug. For en virksomhed, der eksempelvis skal automatisere borger- eller kundehåndtering, betyder det, at man ofte kan komme langt med en specialiseret model frem for at betale for den største og dyreste. Vi hjælper kunder med netop den slags model-right-sizing: at finde den model, der løser opgaven godt nok – hverken mere eller mindre.
For det andet: Suverænitet og compliance bliver konkurrenceparameter. Både Mimir og ombudsmandens granskning peger på det samme: Det er ikke længere nok, at en AI løser en opgave godt. Den skal også kunne dokumenteres, og data skal behandles trygt. For virksomheder, der arbejder med følsomme data – eller leverer løsninger til det offentlige – bliver evnen til at vise, at data ikke forlader landet, og at systemerne lever op til forvaltningsreglerne, stadig vigtigere. Her kan en governance-review af de AI-systemer, der allerede er i brug, være et godt første skridt.
Og når tilsynet nu kommer – hvad enten det er Ombudsmanden i det offentlige eller en kunde, der kræver dokumentation – er det en fordel at have styr på, hvilke AI-modeller man bruger, til hvad, og hvordan man lever op til kravene. Det er et område, hvor de virksomheder, der er tidligt ude, får en klar fordel.